Snip Snap Snuderne er en sang-app til de mindste børn med sjove kendte børnesange, godnatsange og en sød interaktiv historie.

 

Oplev Snip Snap Snuderne LIVE

En forestilling med Snip Snap Snuderne er historiefortælling og sang i børnehøjde.

Alle vores fortællinger bindes sammen af kendte børnesange, som vi fortolker akapella og fremfører med rekvisitter og fagter. Historierne er holdt på et meget enkelt niveau både i forhold til kontekst og varighed, og vi gør os umage for at skabe en fin balance mellem fortælling og sang, så de mindste børn kan følge med.

Forestillingerne henvender sig primært til de mindste børn, 2-5 årige, men alle er naturligvis velkomne. Vi gør en dyd ud af at sangene i forestillingen skal være af en høj kvalitet, så de voksne også får en god og ny oplevelse af de kendte børnesange.

Efter en forestilling inviterer vi alle børn op til scenen for at hilse på Snuderik og de andre karakterer fra historierne, og alle børn får et postkort med hjem med Snuderik.

Der er ingen begrænsning på antallet af børn i publikum, men jo færre børn des mere intimitet og interaktion er der plads til. Vi tilpasser forestillingen til antallet af børn, dvs vi tilpasser inddragelse og længde på historie ligesom vi kan køre med og uden mikrofon.

Varighed: 30 min
Primær målgruppe: 2-5 år
Pris pr forestilling: 3.500kr. (+ moms)

Book en forestilling: send en mail til hej@snipsnapsnuderne.dk
eller ring til Tine på 22993594

Snuderik

Snuderik skal ud på en spændende rejse for at finde sin bedste ven, Snip, der er blevet væk. Under sin rejse møder Snuderik Lille Peter Edderkop, en lille frø i mosen, en krokodille i et badekar og mange flere der hjælper ham. Historiens forløb visualiseres med rekvisitter der samtidig illustrerer, hvor langt vi er fra målet om at finde Snip.

Undervejs i historien synger vi bl.a. "Lille Peter edderkop", "En lille frø i mosen sad" og “Jeg har en flyvemaskine”.

Godnathistorie


Elefanten Trut og de to små mus, Krible og Krable, er ude og gå tur i måneskinnet. På sin tur møder de Tigerungen, som er blevet væk fra sin mor, og sammen skal de hjælpe den hjem igen.  

Tag nattøjet på, medbring din bedste bamse og noget at putte i, så er du klar til en hyggelig afslutning på dagen med Snip Snap Snuderne. Historien læses højt, mens børnene kan se den visualiseret med flotte illustrationer i en meget stor billedbog på scenen.

Vi synger bl.a. “Elefantens vuggevise”, “Under stjernerne på himlen" og "Solen er så rød mor" undervejs i historien.

Juleeventyr

Julemanden er blevet forkølet, fordi han har kælket med revnet bukser… og derfor er julen i fare for at blive aflyst… så... Snuderik og Snip skal redde julen! De skal hjælpe julemanden med at lave gaver, bygge en kane og dele gaverne ud til alle børn. Men hvordan skal de dog klare det? Et ægte juleeventyr :)

Eventyret finder sted på Snuderiks værelse, hvor de to venner bygger en kane med ting de finder på værelset, laver gaver og hvad der ellers skal til at hjælpe julemanden. Men det er lidt svært, så de får hjælp fra en drillesyg nisse og alle børnene i publikum.

Vi synger bl.a. "På loftet sidder nissen", “Der bor en lille nissemand” og "Rudolf" undervejs i historien.

Godnatsange fra Snip Snap Snuderne appen

En børneapp med sang- og historiefortælling til familiens små børn.

Lille Peter Edderkop

Hør Snip Snap Snuderne opføre en helt ny version af Lille Peter Edderkop.

Vi er Snip Snap Snuderne

  • Tine

     

  • Merete

     

  • Mette

     

Lidt mere om os

Vi er en vokalgruppe bestående af 3 sangerinder der underholder de mindste børn med kendte børnesange sunget akapella med et twist af nye og sjove fortolkninger. Udover at synge fortæller vi også historier, og de kan opleves både i appen "Snip Snap Snuderne" og som teaterforestillinger. Forestillingerne varer ca 30 min. og er henvendt primært til 2-5 årige.

Snip Snap Snuderne består af Mette Mogensen, Merete Berger og Tine Bjørneboe. Vi har mødt hinanden i et gospelkor og har længe haft lyst til at lave noget mere musik sammen, og efter vi alle tre har fået børn, har det været naturligt at gå i denne retning. Der er mange kulturelle tilbud til børn der er over 5 år men få til de mindste, og de skal da ikke snydes for en god oplevelse. Derfor har vores fokus fra starten været på at lave en musikalsk forestilling til de mindste.

Nu vil vi gerne ud og optræde for en masse søde børn.

Kontakt Snip Snap Snuderne

M: hej@snipsnapsnuderne.dk

T: 22 99 35 94

Anbefaling af Snuderik forestillingen

Snip Snap Snuderne optrådte med deres acapella børneforestilling til året sommerfest i Busters Verden. De tre piger, der udgør Snipsnapsnuderne gav os en uforglemmelig oplevelse med deres lille forestilling. Historien var enkel og i sin opbygning genkendelig for børnene og den var bundet godt og underholdende sammen gennem Tine, Merete og Mettes valg af sange som børnene kendte.

Forestillingen var rettet til børn i alderen halvandet til fire år; jeg må dog sige at den optagethed, som publikum viste forestillingen, fortalte, at den kan fange både yngre og ældre børns fulde opmærksomhed. Faktisk sad børnene med åben mund og betragtede forestillingen. En pædagog sagde "jeg tror vi kan kaste vingummi ned blandt børnene uden de opdager det!" - babyer og børn i børnehaveklassealderen var med og de voksne var med - alt sammen på grund af Snipsnapsnudernes fantastiske flerstemmige sange, som fornøjede os alle med kendte sange i ny og klædelig forandring - og ikke mindst gav det oplevelsen af gåsehud på armene!

Jeg vil unde alle børn og deres voksne at opleve en forestilling med Snip Snap Snuderne!

Nina Berth, leder i Busters Verden

Information om appen Snip Snap Snuderne

Lad dit barn opleve og tage del i sangtrioen Snip Snap Snudernes spændende fortolkning af klassiske børnesange med et unikt twist, og få fantasien på rejse sammen i en interaktiv historie med søde Snuderik. Når det er tid til en rolig aftenstund, kan I læne jer tilbage og lytte til rolige godnatsange og lige inden puttetid, kan I "fange banditter" med Tandbørstesangen.   

Appen hentes gratis og der følger 2 sange med: "Lille Peter Edderkop" og "Pjerrot sagde til månen". Historien om Snuderik og de øvrige sange tilbydes som køb inde i appen. Der er "børnesikring" på alle in app køb.

Alt købt indhold i appen kan opleves uden internet og kan derfor også bruges på bilturen, i flyet, i sommerhuset osv.

Hent Snip Snap Snuderne appen i App Store eller Google Play (på vej til Google Play)